Partikler er en gruppe af småord, som grammatikbøgerne er uenige om, præcis hvordan skal defineres. Nogle mener, at de bør defineres som adverbier, men de får ofte et særskilt afsnit i grammatikbøgerne. Der findes en masse af disse små fyldord, og ofte udelades de i oversættelsen. De kan dog være med til at nuancere en sætnings betydning.
Eksempler på partikler er γε (i hvert fald, jo), δή (da, dog, sandelig) og περ (netop).
Visse partikler hægter sig ofte bag på andre ord. Det vil sige, at de sættes sammen med et andet ord og dermed nuancerer ordets betydning. Dette er især tilfældet ved artiklerne γε, περ og τοι.
Partiklen ἄν
ἄν er en særlig og meget anvendt partikel. ἄν indgår i forbindelse med et verbums modus: indikativ, konjunktiv eller optativ. De tre modi kan dermed bruges i kombination med partiklen ἄν.
Partiklen kan (i kombination med en bestemt modus) angive irrealis (uvirkelighed) sammen med indikativ præteritum, eventualis (sandsynlighed) sammen med konjunktiv og potentialis (mulighed) sammen med optativ. Læs mere om modus og ἄν her.
Oversigt over ἄν og modus
Indikativ præteritum + ἄν = Irrealis
Konjunktiv + ἄν = Eventualis
Optativ + ἄν = Potentialis
Vær opmærksom på, at ἄν ofte smelter sammen med konjunktioner og dermed kan være sværere at genkende:
εἰ + ἄν = ἐάν, ἦ (hvis, når)
ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (når)
ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (når, hver gang)
ὅτε + ἄν = ὅταν (når, hver gang)