Her ser du en oversigt over de led, som en sætning kan indeholde, når vi snakker syntaktisk analyse. Når vi laver en syntaktisk analyse, så er verballed og subjekt (som kan være implicit, hvilket vil sige, at det er en del af verballeddet) det første, som vi kigger efter. Derefter ser vi, hvilke andre led sætningen indeholder. Udover de sætningsled, som du ser her, så er der en masse småord i form af konjunktioner og partikler. Selvom disse ikke er deciderede led, så sætter vi dem i en kategori for sig, da de ikke passer ind andre steder. Når du laver en syntaktisk analyse vil der altså også være konjunktioner og partikler, som skal sættes i hver sin egen “boks” og bare kaldes konjunktioner og partikler. På den måde kan du få alle ordene i sætningen med og dermed lave en komplet syntaktisk analyse.
Verballed
ἡ θεά ἐστί καλή (Gudinden er smuk)
Verballeddet er det første vi kigger efter, når vi skal forstå en græsk sætning. Dette led fortæller nemlig, hvad handlingen er i sætningen. Verballeddet i en sætning er et finit verbum. Det vil sige, at verbet har en personendelse, der passer i person og tal med subjektet (bemærk: en undtagelse på græsk er, at et subjekt i neutrum pluralis som regel har et verballed i singularis). Nogle verber er upersonlige, og disse har enten ikke et subjekt eller også kan deres subjekt være en infinitiv eller en akkusativ med infinitiv.
Subjekt
ἡ θεά ἐστί καλή (Gudinden er smuk)
Subjektet er den person, som fortager den handling, verballeddet fortæller om. Subjektet står ofte i nominativ. I nogle tilfælde står subjektet for sig selv. I sætningen ή θεά ἐστί καλή er gudinden, ή θεά, subjektet. Men i mange tilfælde er subjektet implicit og udtrykkes dermed gennem verbet. Et eksempel kunne være λέγω = jeg taler. Vi kan se på personendelsen –ω at der er tale om 1. person singularis, og det implicitte subjekt er dermed jeg.
Subjektsprædikat
ή θεά ἐστί καλή (Gudinden er smuk)
Subjektsprædikatet fortæller noget om subjektet. Man kan sige, at subjektsprædikatet fortæller, hvad subjektet er, hedder, kaldes eller synes. Subjektsprædikatet står gerne i nominativ. Kendetegnet ved et subjektsprædikat er, at der kan sættes lighedstegn mellem subjektet og prædikatet. Dette kan ses i eksemplet: Gudinden er smuk. Gudinden = smuk.
Hvis ikke der kan sættes lighedstegn mellem de to, er der ikke tale om et subjektsprædikat, men i stedet et objekt.
Direkte objekt
ὁ δοῦλος φιλεῖ τήν κόρην (Slaven kysser pigen)
Det direkte objekt kaldes ofte bare for objektet. Det er objektet for den handling, som verballeddet udtrykker. I sætningen ὁ δοῦλος φιλεῖ τήν κόρην er τήν κόρην objektet. Objektet står næsten altid i akkusativ i en sætning, men andre elementer i sætningen kan også fungere som et direkte objekt. Infinitiver og ledsætninger kan begge fungere som objekter.
Objektsprædikat
καλεῖ τήν γυναῖκα καλήν (Han kalder kvinden smuk)
Et objektsprædikat fortæller noget yderligere om objektet. Man kan også sige, at det fortæller, hvad objektet gøres til i verbalhandlingen. I sætningen καλεῖ τήν γυναῖκα καλήν (han kalder kvinden smuk) er καλήν objektsprædikatet. Verballeddet καλεῖ (han kalder) med det implicitte subjekt er selve handlingen. τήν γυναῖκα (kvinden) er objektet for handlingen og καλήν (smuk) er det, som objektet gøres til eller omtales som og dermed er det et objektsprædikat.
Indirekte objekt
ὁ κύριος τὸν οἶνον δούλῳ δίδωσι (Herren giver vinen til slaven)
Et indirekte objekt fortæller noget om hvem eller hvad handlingen omhandler eller påvirker. I sætningen ὁ κύριος τὸν οἶνον δούλῳ δίδωσι (herren giver vinen til slaven) er δούλῳ det indirekte objekt. Handlingen udtrykkes med verballed og subjekt ὁ κύριος δίδωσι (herren giver). Det direkte objekt for handlingen er vinen, τὸν οἶνον. Slaven, δούλῳ, er den, som vinen gives til, og dermed kan man sige, at slaven er den person, som handlingen påvirker. Det indirekte objekt står almindeligvis i dativ.
Adverbialled
ὁ δοῦλος παίζει νῦν (Slaven leger nu)
Adverbialled kan angive tid, betingelser, årsager, måde, middel. De kan bestå af adverbier, som vi ser det i sætningen ὁ δοῦλος παίζει νῦν. Her er νῦν et adverbium og dermed et adverbialled i sætningen. Adverbialled kan også bestå af præpositionsforbindelser, adverbiel brug af akkusativ, dativ og genitiv (se nærmere under afsnittet som kasus samt adverbielle ledsætninger)