Ordklasser

Hvad er ordklasser?

Ordklasser er en inddeling af ordene i et sprog. Når et ord er en del af en bestemt ordklasse så betyder det, at det har en fælles overordnet betydning, bestemte grammatiske funktioner i en sætning og at det bøjes på samme måde. De vigtigste ordklasser gennemgås her, og under hver ordklasse kan du finde eksempler på bøjningen af ordene, betydningen og den grammatiske funktion.

På dansk findes der 11 ordklasser i alt. På denne side finder du en kort oversigt over de vigtigste ordklasser, som man skal have styr på. Hvis du vil have det fulde overblik over alle ordklasserne på dansk, kan du finde det sproget.dk.

Ordklassernes sammenhæng med den syntaktiske analyse

Ordene i de forskellige ordklasser kan fungere som forskellige sætningsled i en syntaktisk analyse. Et substantiv kan for eksempel ofte fungere som et subjekt i en sætning. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det nødvendigvis altid er subjektet og substantiver kan også have andre funktioner. Men det er alligevel brugbart at have en idé om, hvilke funktioner de forskellige ordklasser kan have, da det kan lette arbejdet med den syntaktiske analyse.

Under hver gennemgået ordklasse finder du eksempler på, hvilke sætningsled den ordklasse ofte vil være. I afsnittet med den syntaktiske analyse finder du mere information om de forskellige sætningsled samt øvelser i at identificere leddene.