Adjektiver

Hvad er adjektiver?

Adjektiver beskriver personer eller ting. Adjektiverne lægger sig til det ord, som det beskriver. De lægger sig enten til substantiver eller pronominer. Eksempler på adjektiver er stor, smuk, lille, grøn og lang.

Bøjning af adjektiver

Adjektiver kan bøjes i køn (fælleskøn og intetkøn), tal (singularis eller pluralis) og bestemthed (ubestemt eller bestemt). De skal ”passe sammen med” det ord de lægger sig til.

I følgende eksempler på bøjningen af adjektiver kan du se, hvordan adjektivet kan ændre form:

  • En høj mand (ubestemt, fælleskøn)
    Et højt hus (ubestemt, intetkøn)
    Forklaring: Adjektivet ændres på grund af substantivets køn
  • To høje mænd (ubestemt, pluralis)
    Den høje mand (bestemt, singularis)
    Forklaring: Her ændres adjektivet i tal så det passer sammen med substantivets tal

Adjektiver kan også gradbøjes:
1. grad         2. grad          3. grad
Smuk          Smukkere    Smukkest
Mange        Flere             Flest

Adjektivers grammatiske funktion

Adjektiver kan spille en række forskellige funktioner i en sætning. Adjektivers evne til at lægge sig op af substantiver og pronominer gør, at de ofte er en del af et andet led. Adjektivet kan ofte fungere som en del af et subjekt, et subjektsprædikat eller et objektsprædikat. Du kan læse mere om sætningsleddene i afsnittet om syntaktisk analyse. I de følgende eksempler ser vi, hvordan adjektivet blandt andet kan fungere i en sætning.

  • Hunden er sød
    Forklaring: sød er subjektsprædikatet (hunden er subjektet)
  • Den høje mand gik en tur
    Forklaring: adjektivet høje lægger sig til mand og bliver dermed en del af subjektet den høje mand. Adjektivet er i denne sammenhæng et attribut og derfor ikke et selvstændigt led i sætningen.
  • Maria kalder manden flot
    Forklaring: her fungerer adjektivet flot som et objektsprædikat. Det direkte objekt er manden.

Øvelser og hjælp til adjektiver

Du kan læse mere om adjektiver inklusiv hvordan man bøjer dem her:

Om adjektiver (link til sproget.dk)

Der findes øvelser til bedre at forstå adjektivernes bøjninger her:

Øvelser i adjektiver (link til sproget.dk)