Præpositioner

Hvad er præpositioner?

På dansk kaldes præpositioner forholdsord, og de står altid foran et andet ord. Eksempler på præpositioner er før, foran og med.

Når man taler om en præpositionsforbindelse, taler man om præpositionen og det efterfølgende ord, som præpositionen styrer. Lad os tage et par eksempler på sådanne præpositionsforbindelser:

  • Jeg gik gennem skoven
    Forklaring: gennem er en præposition. Den styrer det efterfølgende ord skoven. Tilsammen udgør de to ord en præpositionsforbindelse
  • Han stod foran huset
    Forklaring: foran er en præposition. Den styrer det efterfølgende ord huset. Tilsammen udgør de to ord en præpositionsforbindelse.

Som vi også kan se ud fra eksemplerne, så angiver mange præpositioner noget med sted. Andre almindelige præpositioner som før og efter angiver tid.