Substantiver er den ordklasse, som betegner levende væsener, begreber og ting. Eksempler på substantiver på græsk er ord som ὁ θεός (guden), το τέκνον (barnet) og ἡ γυνή (kvinden).
Substantiverne kan på græsk have tre forskellige køn: maskulinum, femininum og neutrum. Substantiverne kan være bestemte (ὁ θεός, guden) ubestemte (θεός, en gud). Hvis et substantiv er bestemt bruges den bestemte artikel. Denne er vigtig at lære, og du kan læse mere om den og øve dig på den herunder.
Den bestemte artikel
Et af de første emner, som man skal lære, når går i gang med græsk, er den bestemte artikel. Den bestemte artikel er vigtig at kunne, da du ved hjælp af den kan bestemme et substantivs køn. Samtidig er endelserne næsten de samme som ved a- og o-stammer, så hvis du kan den bestemte artikel i hovedet, vil det være meget nemmere at genkende kasusbøjningerne i de tre deklinationer. På dette skema ser du den bestemte artikel i de tre køn (maskulinum, femininum og neutrum) og de fire kasus (vokativ er ikke med). Den øverste kasse viser den bestemte artikel i singularis (ental), og den nederste kasse viser den i pluralis (flertal).
| Maskulinum | Femininum | Neutrum | |
| Nominativ | ὁ | ἡ | τό |
| Akkusativ | τόν | τήν | τό |
| Genitiv | τοῦ | τῆς | τοῦ |
| Dativ | τῷ | τῇ | τῷ |
| Nominativ | οἱ | αἱ | τά |
| Akkusativ | τούς | τάς | τά |
| Genitiv | τῶν | τῶν | τῶν |
| Dativ | τοῖς | ταῖς | τοῖς |
Bøjning af substantiver
Græske substantiver fordeler sig på tre køn og bøjes i tal og kasus. Der findes tre bøjninger af substantiverne. Bøjningerne kalder man deklinationer, og man taler derfor om 1., 2. og 3. deklination. Til hver af disse deklinationer er der forskellige endelser. Her får du et overblik over de køn, tal og kasus, som et substantiv kan bøjes i på græsk:
Køn (genus)
Der findes tre køn, som substantiver kan være:
- Maskulinum ὁ
- Femininum ἡ
- Neutrum τὸ
Kønnene angives i ordbogen med den bestemte artikel ὁ, ἡ eller τὸ. Dermed kan du altid finde ud af, hvilket køn et ord har, hvis du slår det op. Du vil ofte også kunne se på endelserne, hvilket køn et bestemt substantiv har. Endelserne ser vi nærmere på ved de tre deklinationer.
Tal (numeri)
Substantiver bøjes i tal, således at vi kan se, om der er tale om én eller flere ting/personer:
- Singularis
- Dualis
- Pluralis
Singularis (ental) og pluralis (flertal) kender vi fra dansk. Græsk adskiller sig ved at have en særlig dualis (total) form, som dog er sjælden. Denne form bruges til at indikere, at der er tale om to ting eller personer.
Kasus
Græsk har fem kasus, som substantiver kan bøjes i:
- Nominativ
- Vokativ
- Akkusativ
- Genitiv
- Dativ
De tre deklinationer
Hvad er deklinationer?
Deklinationer er bøjninger og på græsk findes der tre deklinationer, som substantiver bøjes i. Hvilken deklination et bestemt substantiv bøjes efter, afhænger af substantivets stamme. De tre deklinationer er således delt op efter a-stammer, o-stammer og konsonantstammer. Når man taler om, at et ord som νίκη (sejr) bøjes efter 1. deklination, så mener man de kasus- og talendelser, som hører til 1. deklination.
Første deklination: a-stammer
Disse kaldes a-stammer, da de har et α eller et η i sig. De fleste substantiver, som er a-stammer, er femininum, men der findes også substantiver i maskulinum, som er a-stammer; de såkaldte alfa-hanner, som dog har andre endelser i nominativ og genitiv singularis. For at være sikker på kønnet kan du altid kigge på den bestemte artikel. Disse ændres ikke, uanset hvilken deklination et substantiv bøjes efter.
Bøjning af 1. deklination: Basis 2.3 og Methodos 2.1
Anden deklination: o-stammer
Substantiver som bøjes efter 2. deklination er næsten alle enten maskulinum eller neutrum. Der findes dog få ord, som er femininum, som er o-stammer, og som bøjes på samme måde. Hvis du er i tvivl om et substantivs køn kan du altid kigge på den bestemte artikel (eller slå op i ordbogen, hvis det ikke fremgår af teksten).
Bøjning af 2. Deklination: Basis 2.4 og Methodos 2.2
Tredje deklination: konsonantstammer
Du kan finde en video med hjælp til at forstå 3. deklination på denne side.
3. deklination er den sværeste at få styr på, da der er væsentligt større variation i denne end i de to andre deklinationer. Substantiverne, som bøjes efter denne deklination, kan være af alle tre køn. Bøjningerne varierer alt efter, hvilken konsonantstamme substantivet har. Nogle af ordene kan være særligt svære at bøje, og det kan være nødvendigt både at vide nominativsformen og genitivsformen for at kunne bøje ordet. Når du slår et ord op i ordbogen, vil der derfor både stå nominativsformen og endelsen i genitiv.
Især ved 3. deklination er det brugbart at kigge på de oversigter og skemaer, som grammatikbøgerne sætter op. De giver et godt overblik, indtil du selv begynder at kunne genkende formerne.
Bøjning af 3. Deklination: Basis 2.5 og Methodos 2.3