Hvad er kasus?
Kasus er ofte svært for en dansker at få greb om, da vi ikke bruger det i samme omfang på dansk, som de gjorde på græsk. På græsk har kasusbrugen enorm betydning for, at man kan forstå en sætnings betydning. Den kasus, et ord står, i viser ordets funktion i sætningen. For eksempel kan du se, hvilken person, der er subjektet, og hvilken, der er objektet i en sætning som denne:
ὁ θεός τήν θεάν ἐγείρει
Både guden (ὁ θεός) og gudinden (τήν θεάν) er substantiver. For at se hvem, der vækker (ἐγείρει) den anden, skal vi kigge på, at guden står i nominativ, og gudinden står i akkusativ. Dermed kan det kun være guden, der er subjektet og gudinden er objektet. Oversættelsen bliver dermed:
Guden vækker gudinden
Ordstillingen er meget fri på græsk, og vi kan derfor ikke se, hvem der vækker hvem i sætningen ved bare at se på rækkefølgen af ordene, som vi kan på dansk, hvor subjektet står før verballeddet. På græsk kan verballeddet lige så vel stå til sidst (hvilket det ofte gør), så vi ser på ordenes kasus for at forstå sætningen.
Kasus og syntaktisk analyse har dermed en stærk sammenhæng. Har du brug for hjælp til de forskellige syntaktiske led, så kan du kigge HER.
Husk også, at præpositioner (for eksempel ἀπό, μετἀ og περί) kan tage et ord i en bestemt kasus.
Om vokativ
Vokativ er en lidt særlig kasus. Den er ikke et sætningsled, men bruges i tiltale. Interjektionen ὦ bruges foran vokativen, og dermed er den nem at genkende. Da den er anderledes end de andre kasus nævnes den blot lige kort her.
Tiltale: ὦ ἄνδρες Ἀθηναῖοι (Mine herrer athenere!)