Hvad bruges dativ til?
Dativ bruges primært til at angive indirekte objekt og som adverbielt led. Brugen af dativ som indirekte objekt er rimelig ligetil og meget almindelig. Brugen af dativ med en adverbiel betydning er sværere, og grammatikbøger har forskellige tilgange til, hvordan man kan inddele den adverbielle brug af dativ.
Dativ som kasus for indirekte objekt
Det indirekte objekt er knyttet til verbalhandlingen, men ikke ligeså stærkt som et direkte objekt er. Dette kan ses i den danske sætning: Jeg giver dig en gave. Det der gives er en gave, som er det direkte objekt og dermed tæt knyttet til den handling, som verballeddet angiver. Dig er det indirekte objekt, som også kan siges at være knyttet til verbalhandlingen, men ikke i lige så stærk grad. Eksempel på indirekte objekt:
ὁ θεός σοι εἰπέ
Guden talte til dig
I nogle grammatikker opdeles dativs funktion som en form for indirekte objekt yderligere i etisk og possessiv dativ. I begge tilfælde er det indirekte objekt løst forbundet med verbalhandlingen, og ikke alle anser det for nødvendigt at lave en skarp opdeling mellem de forskellige brug af dativ som indirekte objekt.
Dativ som kasus for adverbielle led
Ord i dativ kan have en adverbiel betydning i en sætning. Den adverbielle brug af dativ kan inddeles i en række kategorier:
- Henseende: begrænser et udtryk
- Instrumentalis: angiver at en ting bruges som et middel i en handling. Ofte kan man bruge oversættelsen ”ved hjælp af” eller ”med” for at få betydningen af instrumentalis frem:
θύουσι πυρί (De ofrer ved hjælp af ild)
- Temporal: angiver tid