Futurum betegner fremtid, og det regnes almindeligvis for et aspekt. Det er dog et lidt anderledes aspekt, og visse grammatikbøger behandler det i højere grad som en tid. Men da det er en tid, som har sine egne optativ-, infinitiv- og participiumsendelser, så tælles det med som et aspekt. Futurum bruges til at vise fremtid.
Hvordan dannes futurum?
Futurum dannes ved at sætte ind σ ind mellem stammen og endelsen. Dette σ er aspektmærket, som du kan kigge efter, når du skal se, om et verbum står i futurum:
θύω → θύσω
(Jeg ofrer → jeg vil ofre)
Ligesom ved aorist, så kan σ smelte sammen med stammen af et verbum, hvis det slutter på en p, t, k eller s-lyd.
Skemaet viser, hvilke bogstaver der smelter sammen med σ, når ordet står i futurum. Efter lighedstegnet ses det græske bogstav, som dannes ud fra sammensmeltningen af verbalstammen og σ.
π β φ πτ + σ = ψ
τ δ θ ζ + σ = σ
κ γ χ ττ + σ = ξ
σ + σ = σ
Eksempel på sammensmeltning af σ og verbalstammen i futurum:
λέγω → λέξω
(jeg taler → jeg vil tale)
Attisk futurum
Attisk futurum er en type futurum, som kun findes i det attiske dialekt. Visse verber danner futurum uden σ, men i stedet som verba contracta i imperfektiv. Se sammentrækningsreglerne for verba contracta under imperfektiv