Hvad er infinitiv og hvordan bruges det?
Infinitiver bruges ofte på græsk, ligesom vi bruger det på dansk, og de kan indgå i forskellige grammatiske konstruktioner. På dansk er infinitiver ”at-formen” af et verbum (at gå, at tale, at løbe). Græske eksempler på infinitivsformer er λύειν (at løse) og εἶναι (at være).
Brugen af infinitiv på græsk
Her finder du en kort oversigt over de mest almindelige brug af infinitiv på græsk. Bemærk også, at infinitiver kan have en bestemt artikel: τὸ λέγειν (det at tale).
Infinitiver kan fungere som subjekt eller objekt i en sætning:
τὸ κλέπτειν κακόν ἐστιν = at stjæle er ondt
Forklaring: her fungerer infinitiven κλέπτειν (at stjæle) som subjekt for verbet ἐστιν (er)
Σωκράτης βούλεται θνῄσκειν; = ønsker Sokrates at dø?
Forklaring: infinitiven θνῄσκειν (at dø) er objektet for verbet βούλεται (ønsker)
Akkusativ med infinitiv
Du kan finde en video med hjælp til akkusativ med infinitiv på denne side.
Akkusativ med infinitiv er en meget almindelig brug af infinitiv (den latinske forkortelse a.c.i. bruges ofte).
A.c.i. konstruktionen bruges efter mene- og udtryksverber (mene, tro tænke) og står ofte som objektet i en sætning. Konstruktionen optræder, når subjektet i den infinitte (ikke personbøjede) nexus ikke er det samme subjekt, som i den finitte (personbøjede) nexus. Det vil sige, at hovedverbet har et subjekt, men infinitiven har også et subjekt, som er en anden person/ting, og som står i akkusativ. Du kan genkende konstruktionen på, at du både har et personbøjet verballed samt en infinitiv, hvortil der er knyttet en akkusativ. Det er lettest at forstå a.c.i. konstruktionen ud fra eksempler:
Eksempel 1 på sætning med en a.c.i. som objekt:
- ὀ ἀνήρ φημί Ἀφροδίτην καλήν εἶναι = manden siger, at Afrodite er smuk
Forklaring: verbet φημί (siger) er personbøjet og har subjektet ὀ ἀνήρ (manden). Objektet er en a.c.i. konstruktionen Ἀφροδίτηνκαλήν εἶναι (at Afrodite er smuk). En a.c.i. kan ofte oversættes med ”at…” på dansk
Eksempel 2 på sætning med en a.c.i. som objekt:
- νομίζω τὴν ζημίαν δικαίην εἶναι = jeg mener, at straffen er retfærdig
Forklaring: verbet νομίζω (jeg mener) er personbøjet og har det implicitte subjekt jeg. A.c.i. konstruktionen τὴν ζημίαν δικαίην εἶναι (at straffen er retfærdig) er objektet for verbet νομίζω.
Nominativ med infinitiv
Nominativ med infinitiv (den latinske forkortelse n.c.i. bruges ofte) er en konstruktion som bruges, hvis subjektet i den infinitte (ikke personbøjede) nexus er det samme som subjektet i den finitte (personbøjede) nexus. Forskellen på en a.c.i. (akkusativ med infinitiv) en en n.c.i. ligger altså i, hvorvidt subjektet er det samme (i det tilfælde bruges en n.c.i.) eller to forskellige subjekter (så bruges en a.c.i).
Ved en n.c.i. bruges nominativ, men hvis subjektet for det finitte verbum allerede er kendt udtrykkes det ikke nødvendigvis i forbindelse med det infinitte verbum. Adjektiver der knytter sig til subjektet vil dog stå i nominativ. Lad os tage et par eksempler for at vise, hvordan en n.c.i. fungerer:
- ὀ ἀνήρ φημί καλός εἶναι = manden siger, at han (selv) er smuk
Forklaring: verbet φημί (siger) er personbøjet og subjektet er ὀ ἀνήρ (manden). Det infinitte verbum εἶναι har samme subjekt (altså manden) og det adjektiv som knytter sig til er καλός. Fordi καλός er knyttet til subjektet i nominativ, står det ligeledes i nominativ. - φημί βαίνειν = jeg siger, at jeg går
Forklaring: verbet φημί er personbøjet med det implicitte subjekt jeg. Det infinitte verbum βαίνειν har samme subjekt og dermed er det en n.c.i. konstruktion (hvis det var en a.c.i. havde der været et subjekt i akkusativ knyttet til det infinitte verbum βαίνειν).
Ved at sammenlige eksemplerne på a.c.i. og n.c.i. kan du få et indtryk af forskellen på de to konstruktioner. Det der er vigtigt at bemærke er, om der er tale om to forskellige subjekter (a.c.i.) eller om subjektet for både det finitte og det infinitte verbum er det samme (n.c.i.). Ved begge konstruktioner kan man ofte oversætte med ”at…” på dansk.