Verber betegner en handling eller en aktivitet. Verberne er dermed de ord, som i høj grad styrer hele betydningen af en sætning. Når vi skal læse og forstå en græsk tekst eller sætning, så er verbet derfor det første, vi kigger efter. Eksempler på verber på græsk er βούλομαι (jeg ønsker), λέγω (jeg taler) og λύω (jeg løser).
Opbygning og bøjning af verber
Et græsk verbum kan have mange former, da græsk bruger mange usammensatte former af verberne. Det vil sige, at ved at bøje et verbum på en bestemt måde, kan det udtrykke en masse om både tid, person og synsvinkel. På dansk er vi vant til sammensatte verbalformer med hjælperverber (jeg vil gå en tur er et eksempel på en dansk sætning, som på udtrykker noget fremtidigt ved hjælp af sammensatte verbalformer). Mængden af de græske former kan derfor virke overvældende, da de mange usammensatte former resulterer i mange bøjninger, som man skal lære.
Verberne står i diatese, aspekt, modus og tempus. Alle disse elementer gennemgås individuelt i dette afsnit. Når du skal bestemme formen af et verbum skal du altså kunne angive aspekt, modus, tempus, diatese samt person og tal.
Et verbum består af en stamme, og på denne stamme kan der tilføjes endelser bagpå og præfikser foran. (Vær dog opmærksom, at en række verber har uregelmæssige stammer og bøjninger. Disse uregelmæssige verber har grammatikbøgerne altid grundige oversigter over, som man kan orientere sig i).
Nogle grammatikbøger gør meget ud af temavokalen. Temavokalen er en vokal, som sættes ind mellem stammen og personendelsen. I praksis er det dog sjældent nødvendigt at skelne skarpt mellem temavokal og personendelse. Nogle begyndergrammatikker inkluderer derfor bare temavokalen i personendelsen.
Se oversigter over personendelserne i Basis 6.2.3 og Methodos 7.6.1
Opslagsformen af et græsk ord er 1. person singularis og altså ikke infinitiv, som på dansk. Det vil sige, at på dansk ville man slå ordet taler op i ordbogen under ordets infinitivform (at) tale, men på græsk slås det op i imperfektiv 1. person singularis λέγω, (jeg) taler.
Man skelner mellem de finitte og de infinitte verbalformer:
Finitte verbalformer: de former, som er bøjet i person (1., 2. eller 3. person)
Infinitte verbalformer: de former som ikke bøjes i person.
Eksempler på verbers opbygning
Lad os tage nogle eksempel på verbers opbygning:
- λέγω (jeg taler) består af stammen λεγ + personendelsen ω
- ἀποβαίνω (jeg går væk) består af præfikset απο + stammen βαιν + personendelsen ω
- ἔλυον (jeg løste) består af augmentet ε + stammen λυ + personendelsen ον