Der er fire finitte modi på græsk: Indikativ, konjunktiv, optativ og imperativ. At de er finitte vil sige, at de har personendelser.
Modusmærket for optativ er –οι– (i imperfektiv) og –αι– (i aorist). Det vil sige, at du kan bruge disse mærker til at genkende et verbum i optativ.
Modusmærket for konjunktiv er forlænget temavokal: ω eller η. Når du skal genkende et verbum i konjunktiv er det altså dette mærke, du kan kigge efter.
Følgende oversigt viser, hvad de finitte modi kan udtrykke i en sætning. Oversigten kan bruges til at få et overblik over, hvad modus egentlig bruges til, og hvordan det påvirker betydningen af et verbum og dermed en sætning. Oversigten giver også et indblik i, hvordan de forskellige modus kan bruges sammen med partiklen ἄν. Se mere om ἄν nedenfor.
Imperativ er ikke inkluderet i oversigten, da den kun bruges til befalinger og ordrer (Løb! Hør!)
Brugen af de finitte modi
(Oversigten kan også findes i Methodos 12.3)
| Modus | Hovedverbet (ikke i ledsætning) | I ledsætning |
| Indikativ | Udsagn | Udsagn |
| Indikativ præteritum + ἄν | Irrealis (oversættes med: ”ville/ville have”) |
Irrealis (oversættes med: ”ville/ville have) |
| Konjunktiv | 1. Tvivl (dubitativ konjunktiv)
2. Fælles opfordring (hortativ konjunktiv) 3. Forbud (prohibitiv konjunktiv) |
Efter følgende konjunktioner:
ἵνα, μή, ὅπως |
| Konjunktiv + ἄν | – | Eventualis 1. Angiver at noget sker hyppigt 2. Angiver at noget sandsynligvis sker i fremtiden |
| Optativ | Ønske | Oblik (hovedverbum i præteritum) i: 1. indirekte tale 2. i stedet for eventualis eller anden opr. konjunktiv (desuden bruges optativ i konditional-sætninger med hovedverbet i potentialis) |
| Optativ + ἄν | Potentialis (oversættes med ”kan/kunne”) |
Potentialis (oversættes med ”kan/kunne”) |
Som skemaet over brugen af de finitte modi viser, så bruges partiklen ἄν i kombination med indikativ, konjunktiv og optativ til at skabe irrealis, eventualis og potentialis. Her får du et yderligere overblik over brugen af ἄν og modus samt former af ἄν, som kan være svære at genkende.
Oversigt over ἄν og modus
Indikativ præteritum + ἄν = Irrealis
Konjunktiv + ἄν = Eventualis
Optativ + ἄν = Potentialis
Vær opmærksom på, at ἄν ofte smelter sammen med konjunktioner og dermed kan være sværere at genkende:
εἰ + ἄν = ἐάν, ἦ (hvis, når)
ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (når)
ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (når, hver gang)
ὅτε + ἄν = ὅταν (når, hver gang)
Om irrealis, potentialis, eventualis og oblik optativ
Både i forbindelse med ἄν og generelt, når man arbejder med modus, støder man ofte på begreberne irrealis, potentialis, eventualis samt den lidt anderledes oblik optativ. For at forstå, hvad disse meget almindelige grammatiske konstruktioner egentlig gør ved betydningen af en sætning, får du her en kort gennemgang af begreberne.
Irrealis: betyder ”uvirkelighed”. Når irrealis optræder i en sætning indikeres det, at sætningens betingelse ikke kan opfyldes – sætningen bliver ”uvirkelig” (noget kunne have sket, men gjorde det ikke).
Eventualis: betyder ”sandsynlighed”. Når eventualis optræder i en sætning udtrykkes der sandsynlighed eller usikkerhed (noget vil sandsynligvis ske). Eventualis kan også udtrykke, at noget sker hyppigt.
Potentialis: betyder ”mulighed”. Når potentialis optræder, så indikeres der en usikkerhed om det mulige resultat. Man oversætter ofte med ”kan” eller ”kunne” på dansk: noget kan eller kunne ske.
Oblik optativ: Oblik optativ betyder, at et verbum i en ledsætning kan skifte modus. Det vil sige, at hvor modus ”normalt” ville have været indikativ eller konjunktiv, så kan det ændres til optativ i bestemte tilfælde. Dette kan kun ske, hvis hovedverbet står i præteritum.
Oblik optativ påvirker kun oversættelsen, hvis der er tale om en eventualis. Vær særlig opmærksom på, at partiklen ἄν forsvinder, hvis konjunktiven i en eventualis ændres til en oblik optativ.
Se mere om oblik optativ og hvornår denne kan optræde i Basis 14.8.2 og Methodos 12.3