Hvad er participier?
Participier er verbalformer, som bliver til adjektiver i sætningen. I praksis vil det sige, at participierne bøjer sig i køn, tal og kasus efter det, som det lægger sig til. Participier har samme egenskaber som andre verbalformer, i det de kan tage objekter, indirekte objekter osv.
Participier er enormt brugt på græsk, og det varer derfor ikke længe, før man får en fornemmelse for, hvad de gør i sætningen. Men i starten kan de være svære at vænne sig til.
Du kan finde en video med hjælp til at forstå de græske participier på denne side.
Hvordan oversættes participier?
Participier kan ofte oversættes med en ledsætning på dansk. Hvis participiet står i imperfektiv udtrykker det samtidighed og kan derfor oversættes med en ledsætning, som starter med imens eller i det. Hvis participiet står i aorist udtrykker det fortid og oversættes med en ledsætning, som starter med efter at eller da. Det kan dog også hjælpe på forståelsen nogle gange at oversætte participiet med en lang tillægsform, så i stedet for at oversætte participiet βαίνων til i det han gik, kan man oversætte det til gående.
Når du skal genkende participier er der to mærker, du kan kigge efter. Mærket for imperfektiv aktiv er –ντ-. Ikke alle formerne indeholder mærket, men det er godt udgangspunkt. For mediumsformerne er –μεν– mærket, som du kan genkende participierne på.
I Methodos 7.7 kan du finde en god oversigt over de fleste participiumsendelser.
Brugen af participier
Participier kan både bruges på måder, som vi genkender fra dansk samt på måder, som vi ikke gør brug af på dansk.
Brugen af participier kan inddeles på forskellige måder, og hvis du kigger i grammatikbøgerne vil der være mange forskellige definitioner og måder at behandle emnet på. Participierne er et af de store og svære emner på græsk, og det er vigtigt at være opmærksom på, at forskellige grammatikbøger kan have forskellige tilgange og forklaringer.
En oversigt over brugen af participier kunne se sådan ud (se mere information længere nede):
- Som participium conjunctum
- Substantiveret eller som en del af subjektet/objektet i sætningen
- En del af en absolut genitiv
- En del af akkusativ m. participium
- Som ”nødvendigt” participium ved visse verber
Participium conjunctum
Den mest almindelige brug af participier er som et såkaldt participium conjunctum. Visse grammatikbøger omtaler også dette som frit/løst prædikat, hvilket kan skabe forvirring. I denne konstruktion lægger participiet sig til subjektet eller objektet i sætningen. Participiet vil stå i samme køn, tal og kasus som det led, det lægger sig til.
Hvor vi på dansk bruger mange finitte verbalformer, når vi fortæller og skriver, så bruger græsk enormt mange participier. Som et conjuct (tilknyttet) participium lægger participiet sig til et andet led. Dette andet led er oftest subjektet. Ved at se på et par eksempler kan vi se, hvordan participiet er knyttet til subjektet, og hvordan vi ofte kan oversætte det med en ledsætning på dansk:
- ἀνοίγων τὴν θύρην ὁ δοῦλος τόν κύριον εἶδε
Oversættelse: I det slaven åbnede døren, så han herren
Forklaring: ἀνοίγων er et participium som står i imperfektiv, maskulinum, nominativ singularis. Imperfektiv er aspektet og nominativ er kasus. Subjektet for sætningen er ὁ δοῦλος, og participiet lægger sig til dette subjekt, hvilket vi kan se ved, at de står i samme kasus, køn og tal. På dansk oversættes sætningen nemmest med en ledsætning (i det slaven åbnede døren). På denne måde gør vi i oversættelsen participiet til et finit verbum (åbnede), selvom det ikke er finit på græsk.
De næste to eksempler illustrerer forskellen på, hvordan vi oversætter participiet afhængigt af det aspekt, som det står i. I den første sætning står participiet i imperfektiv, og i den anden står det i aorist:
- τοὺς παῖδας παιδεύει σιτούμενος
Oversættelse: han underviser børnene, mens han spiser
Forklaring: σιτούμενος er participiet, som står imperfektiv, medium, maskulinum, nominativ singularis. Subjektet for sætningen er det implicitte han i verballeddet παιδεύει (underviser). Vi kan se, at der tale om et participium conjunctum til subjektet, da det står i nominativ ligesom et almindeligt subjekt. Yderligere er det singularis og kan dermed ikke lægge sig til børnene, som er pluralis.
Da participiet står i imperfektiv udtrykker det samtidighed og oversættes nemmest med en ledsætning, som starter med mens. Vi kunne også vælge at oversætte det til spisende, så sætningen i stedet lød: han underviser børnene spisende, men det lyder ikke lige så godt, og meningen kommer ofte bedre frem med omskrivningen til en ledsætning - τοὺς παῖδας παιδεύει σιτησάμενος
Oversættelse: han underviser børnene, efter at have spist
Forklaring: σιτησάμενος er et participium i aorist, medium, maskulinum, nominativ singularis. Forskellen på denne og ovenstående sætning er dermed participiets aspekt. Aoristaspektet udtrykker fortidighed i participier, og vi oversætter det derfor med en ledsætning, som starter med efter at. Vi udtrykker også fortidigheden i oversættelsen af participiet som en finit form, spist, på dansk
Substantiveret eller som en del af subjektet/objektet
Participier som substantiveret eller som en del af subjektet/objektet: denne brug omtales også nogle gange som ”participium som attribut”. Ligesom på dansk kan den lange tillægsform bruges i forbindelse med et subjekt: ὁ τρέχων ἀνήρ (den løbende mand). I dette eksempel bliver participiet τρέχων til en del af syntagmet (den ordforbindelse som tilsammen danner ét sætningsled). Dermed kan participiet blot være en del af leddet og oversættes med den lange tillægsform, som vi kender fra dansk, løbende.
Når man taler om substantiverede participier, så mener man, at der sættes en bestemt artikel foran: ὁ λέγων (den talende). Participiet λέγων substantiveres ved hjælp af den bestemte artikel ὁ.
Absolut genitiv
Absolut genitiv er en konstruktion, som består af et substantiv/pronomen og et participium. Begge ord står i genitiv: ἀνδρός βαίνοντος (i det manden gik). Både manden (ἀνδρός) og participiet (βαίνοντος) står i genitiv. En absolut genitiv kan oversættes med ”efter at” eller i det”. Når du skal analysere en sætning og støder på en absolut genitiv, så er det altid et adverbielt led.
“Nødvendigt” participium
”Nødvendigt” participium (kaldes også supplerende participium) forekomme ved visse verber og bidrager/supplere til betydningen af verbet. Når man skal oversætte denne konstruktion til dansk oversættes participiet som det finitte verbum (hvilket det jo ellers ikke er på græsk), og betydningen af det egentlige finitte verballed fås frem ved hjælp af et adverbium.
Eksempler på nødvendigt/supplerende participium:
- λανθάνω = er skjult λάθε βιώσας = lev skjult
Forklaring: ved konstruktionen λάθε βιώσας er λάθε det finitte verballed og βιώσας er participiet. Men for at få oversættelsen til at give mening oversættes participiet som om det var verballeddet (lev), og det egentlige verballed λάθε udtrykkes med et adverbium (skjult) - τυγχάνω = er faktisk τυγχάνω λέγων = jeg siger faktisk
Forklaring: τυγχάνω er det finitte verballed og λέγων er participiet. I oversættelsen oversættes participiet, som om det var verballeddet (jeg siger), og τυγχάνω udtrykkes med adverbiet faktisk.
(Se flere eksempler på denne type participium og dets oversættelse i Basis 16.3.2.1 og Methodos 12.4.2)
Akkusativ med participium
Når man på græsk har såkaldte sanseverber (se, høre, føle mm.) bliver objektet for verbet en akkusativ med participium. Det vil sige, at objektet for det finitte verballed er et substantiv/pronomen og et participium – begge i akkusativ og samme køn og tal.
Eksempel på akkusativ med participium:
- ὁράω αὐτον βαίνοντα = jeg ser, at han går
Forklaring: ὁράω (jeg ser) er et sanseverbum, og objektet er derfor en akkusativ med participium αὐτον βαίνοντα (at han går). På dansk oversættes ofte med en at-sætning.